Foreningens historie

Afskrevet fra nedenstående jubilæumshæfte.

Forarbejdet.

Kommandør Poul Ipsen, der var den egentlige initiativtager til oprettelsen af de danske marineforeninger, fremsatte i 1909 sine tanker om en flådeforening i "Tidsskrift for Søværnet". Denne artikel gav stødet til, at kaptajn H. Ewald i 1913, i fuld forståelse med kommandør Ipsen, tog tanken op for dannelse af Danmarks Marineforening, som stiftedes den 30. april 1913. 

Ti år efter overtog kommandør Ipsen selv roret og ledede derefter foreningen i 33 år, til 1956, hvor han trak sig tilbage for at give plads til yngre kræfter.

Den første lokalafdeling der så dagens lys var, ikke uventet København, der blev dannet i 1913.

Glostrup i støbeskeen.

Herefter gik der adskillige år, inden tanken om en afdeling for Glostrup/Tåstrup og omegn blev modnet, selv om der også i de forløbne år, af og til, havde væres røster fremme om, at man også på Vestegnen burde have sin egen lokalafdeling.

Det blev Marineforeningens Frederiksberg afdeling, der på lokal henstilling tog initiativet til at indrykke en annonce i "Glostrup og Omegns Folkeblad", samt "Tåstrup Avis" den 14. og den 20. juli 1945. Annoncen havde bl.a følgende ordlyd:  "Da flere af vores medlemmer i Glostrup, Tåstrup og omegn ønsker lettere adgang til Marineforeningens møder, har vi tænkt os at oprette en bakke eller selvstændig afdeling i distriktet. Vi indbyder derfor alle "gamle marinere og søfarende" til et møde, eventuel stiftende generalforsamling den 21 juli i restaurant "Siesta", Glostrup."

På foranledning af denne annonce mødtes interesserede, for at drøfte mulighederne, for at oprette en afdeling af foreningen med område i Glostrup, Tåstrup, Brøndbyerne og Herstederne.

Efter indledende oplysninger af Marineforeningens formand, kommandør Ipsen og formanden for Frederiksberg afdelingen Th. Larsen, nedsættes et udvalg der repræsenterede hele distriktet, hvori bl.a indgik: Ulf Sejshede, Ewald Onsberg, Axel Hansen, Th. Christensen, Richard Pedersen og K.V.Petersen.

I en nærmere omtale af dette så vigtig grundlæggende møde, ses det bl.a af referatet i "Glostrup og omegns Folkeblad" den 26 juli 1945, at formanden for Frederiksberg afdeling Th. Larsen oplyste:

"Frederiksberg afdeling er blevet for stor, i Rødovre-Hvidovre er der netop startet en Damsø afdeling, og distriktet mod vest må nu også være stor nok til en selvstændig afdeling."

Kommandør Ipsen tilføjede:

"Marineforeningen, der nu på landsplan, tæller ca. 12.000 medlemmer, er i årenes løb blevet en forening uden sidestykke, en forening der nyder respekt i alle kredse. En af årsagerne hertil er, at Marineforening ikke slet og ret kan sidestilles med andre soldaterforeninger, fordi denne ikke blot søger at samle alle inden for søværn og søfart, men at den desuden har et udpræget nationalt formål. Foreningen vil fremelske søens kammeratskab, styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt støtte fiskeri og andre erhverv, der har tilknytning til søens liv."

Kommandør Ipsen sluttede med at understrege

"Politik er helt bandlyst i foreningen, og for at alle kan være med, og det gode kammeratskab fremelskes, er påklædningen til møderne tvangfri."

Efter dette forberedende møde gik den nedsatte foreløbig bestyrelse nu i gang med opgaverne. Ved et udvalgsmøde den 3. august meddeltes det, at ved gennemgang af lægdsrullen i Glostrup og Tåstrup var fundet adresser på 80 "gamle" marinere. Disse blev nu fordelt mellem udvalget, der fik til opgave at sikre det nødvendige antal medlemmer.

Den 24 august var udvalget atter samlet, hvor det viste sig, at man allerede havde fået hele 60 medlemmer. Der kunne nu udarbejdes forslag til vedtægter, idet man vedtog at holde stiftende generalforsamling den 15. oktober 1945 på restaurant "Siesta" i Glostrup.

Foreningen stiftes.

Ved denne historiske anledning var indbudt alle tidligere og nuværende marinere og søfarende i Glostrup, Tåstrup og omegn, gennem annoncer i "Glostrup og Omegns Folkeblad" og i "Tåstrup Avis".

Den lange stue i "Siesta" var klar til at modtage de mange forventningsfulde medlemmer. Formanden for udvalget Ulf Sejshede, bød velkommen hvorefter Frederiksberg afdelings formand Th. Larsen blev valgt til ordstyrer. Først berettede Kommandør Paul Ipsen om foreningens mål og virke, hvorefter Ewald og Onsberg redegjorde for det stiftende udvalgets arbejde, som allerede havde ført til, at man kunne mønstre 70 medlemmer. De 35 fremmødte medlemmer vedtog derefter enstemmigt at oprette Glostrup, Tåstrup og Omegns Marineforening", ligeså de udarbejdede love vedtoges med kun få ændringer. Bestyrelsen blev konstitueret ved et efterfølgende bestyrelsesmøde den 20 oktober, og blev sammensat som følger: Formand Ulf Sejshede - næstformand Aksel Hansen - kasserer K. Knudsen - sekretær Ewald Onsberg - Th. Christensen - J. P. Petersen og Richard Pedersen. Generalforsamlingen sluttede med snakken om gamle dages oplevelser, taler, sang og musik. En aktion til fordel for et fanefond indbragte 236,50 kr., således at den nye afdeling allerede fra stiftelsesdagen var i stand til at erhverve sit eget flag. Ved generalforsamlingen vedtog man også, at det koster 25 øre at sige "hr." og "De" i tiltale, samt 50 øre hvis man enten har glemt sin sangbog eller ikke bærer sit medlemsemblem.

Det videre arbejde.

Ved faneindvielsesfesten på Jernbanehotellet i Glostrup den 23. januar 1946, var hele 120 deltagere mødt op med Marineforeningens orkester i spidsen. Formanden for afdelingen Ulf Sejshede bød velkommen, hvorefter kommandør Ipsen, Marineforeningens formand talte for flaget og foretog den højtidelige faneindvielse, hvorved han formanede afdelingen til altid at holde flaget højt i ære.

Marineforeningen fortsatte arbejdet med sammenkomster skiftevis på Jernbanehotellerne i Glostrup og Taastrup, på Siesta i Glostrup, samt på Lipperts hotel i Taastrup. Tidligt var man også opmærksom på mulighederne for et samarbejde over sundet. På et bestyrelsesmøde den 3. september 1946, kunne Ewald Onsberg, efter en undersøgelse, meddele at der i Glostrups venskabsby Landskrona fandtes en afdeling af "Flottans Männ", som han nu ville søge at komme i kontakt med. På bestyrelsesmødet den 17. januar 1948 blev tanken om egen marinestue luftet første gang, men man enedes om at mulighederne var ringe for tiden. Det kneb også med tilslutningen til foreningens arrangementer. Fra et møde på Lipperts hotel den 11 maj 1948 noteredes det således, at da der kun var mødt halvdelen af det forventede antal medlemmer, var det med at spise hver for to mand.

Den første "Kahyt".

Foreningen førte en noget omflakkende tilværelse de første fem år, hvilket sikkert har været en medvirkende årsag til det ringe fremmøde ved medlemsmøderne. Den 11 januar 1951 modtog bestyrelsen et tilbud fra Helge Pedersen om, at han var villig til at stille et lokale til rådighed for opbevaring af foreningens maritime effekter, samt til afholdelse af møder. Man enedes om at gå i gang med indretningen hurtigst muligt, så allerede den 26. maj 1951 kunne foreningen præsentere sit første helt store mål og faste tilholdssted. "Kahytten", som den første marinestue i Glostrup blev døbt, var monteret med paneler på væggene, hvori der var indsat en række koøjer, så lokalet straks fra indvielsen viste et fuldkommen kahytsinteriør. Der blev naturligvis afholdt fest om aftenen, hvor indvielsen blev fejret på behørig vis. Formanden Ulf Sejshede bød velkommen og de to flaggaster foretog den højtidelige flaghejsning. Derefter spiste man gule ærter og flæsk, delikat tilberedt af damerne, som også havde sørget for skaffegrej, da man endnu ikke var forsynet med sligt. Der blev holdt taler og udtalt mange gode ønsker om, at held og lykke måtte følge lokalet og foreningen gennem tiderne.

Minebøsse.

I det hele taget synes afdelingen at være ind i en tid, hvor der udadtil var god fart med masser af skumsprøjt. Således skriv "Socialdemokraten" den 26 september 1951:

"I al stilhed er et nyt led føjet til billedet i Glostrup, da sognerådet har givet Marineforeningen tilladelse til at opsætte en minebøsse lige indenfor indgangen til Byparken. Selve idéen med indsamling gennem minebøsser til søfolks efterladte og andre trængende, stemmer helt overens med foreningens traditioner og formål. Marineforeningen søger nemlig ikke alene at samle "gamle" marinere og andre med interesse for dansk søfart, til hyggelig og fornøjelig samvær, men søger samtidig at uddybe interessen for de danske sømænd og deres efterladte".

Nye kaptajner på broen.

På bestyrelsesmødet den 13. august 1952 meddelte Ulf Sejshede, at han p.g.a. tjenesteforflyttelse ønskede at trække sig som formand. Sejshedes formandsperiode var en tid med glæder og sorger. Efter stiftelsen kom en periode med træthed og udmeldelser, men Sejshede kæmpede trofast videre og førte med smittende humør og stædighed Marineforeningen gennem de vanskelige år. Ved sin afgang kunne han derfor aflevere en solid forening, der atter var i fremgang. Den daværende næstformand, Axel Hansen, Taastrup, overtog så roret og pladsen på kommandobroen.

Hans altid smittende humør og betydelige arbejdsindsats for foreningen gennem mange år, gjorde ham til en selvskreven afløser. Axel havde været med i det stiftende udvalg og fungeret som næstformand i hele perioden fra stiftelsen i 1945. Under Axel Hansens ledelse udvidedes Marineforeningens arbejdsområde, idet man i efteråret 1954 startede et skyttelav. Også økonomisk og medlemsmæssigt voksede foreningen støt videre, så det kom derfor som et frygteligt slag, da den energiske mand i februar 1954 pludselig blev revet bort efter et kort, strengt sygeleje. Atter måtte en næstformand træde til. Ved Axel Hansens død overtog Erik Christensen i marts 1954 ledelsen. Det var en tung arv den nye formand måtte løfte efter sine to forgængere, men også han havde, som de været med fra foreningens stiftelse, og var derfor godt trænet gennem flere års bestyrelsesarbejde. Disse erfaringer brugte Erik Christensen med stor interesse og initiativ, hvorved foreningens fremtid tegnede sig lys og lovende. Men allerede i oktober 1954 trak mørke skyer op i horisonten, idet Erik Christensen, p.g.a. etablering af ny virksomhed, trak sig ud af foreningsarbejdet. En ny næstformand stod heldigvis parat til at overtage kommandoen, så skuden ikke kom ud af ret kurs. Svend Aage Henriksen var blevet indmeldt i foreningen i 1951, blev medlem af bestyrelsen i 1953 og valgt til næstformand i 1954. Svend Aage gik med liv og lyst op i sit formandsjob og fik hurtigt et fast greb om tingene. Den største begivenhed i hans periode var 10 års jubilæet i 1955, der blev en stor og strålende festdag, som afspejlede en forening i fremdrift. Hans formandsperiode varede dog kun ganske kort.

Allerede 2 måneder efter jubilæet meddelte Svend Aage Henriksen med stor beklagelse, at han p.g.a. sin nye stilling måtte flytte til Kerteminde og med stor bekymring kunne foreningen atter konstatere, at den igen manglede en formand. Den femte mand på broen, som skudens skipper, blev Ewald Onsberg, der den 2. februar 1956 overtog kommandoen. Det var en meget erfaren skipper foreningen nu kunne mønstre, da han havde været med fra starten som en af de seks medlemmer af det stiftende udvalg. Derudover havde Ewald Onsberg gennem alle årene, på mange fronter taget del i vagttørnen og været idèmanden bag mange af de ting Marineforeningen gennem årene tog initiativ til.

En særlig ting vi alle skylder ham tak for, er bladet "Så til Søs", som Onsberg startede i december 1959. Han fungerede både som redaktør og udgiver, og i bladets første nummer skrev han:

Vi letter anker og stævner ud mod de vilde vover med Marineforeningen for Glostrup, Tåstrup og omegns nye skib >>Så til Søs<<. Forhåbentlig bliver togtet langt og glædeligt både for foreningen og besætningen, og vi håber, at alle medlemmerne vil synes om skuden, stå sammen om hende og hver på sin måde bidrage til at gøre livet om bord både interessant og fornøjeligt. Samtidig takker vi alle, der ved tegning af annoncer og på anden måde har gjort det muligt at starte togtet, og vi håber, at disse må blive husket, så de stadig vil støtte vores sejlads. Og hermed overgiver vi skibets videre skæbne i besætningens hænder med ordene:

>>Så til Søs<<

"Så til Søs" info.

Baggrunden for udgivelsen af det første nummer af "Så til Søs", netop på dette tidspunkt var at Ewald Onsberg havde hørt, at Københavns afdeling ville starte et blad i begyndelsen af 1960. For at komme først på gaden besluttede han derfor at 1. årgang - 1. nummer skulle udgives i december 1959. Derfor er bladet i dag en hel årgang ældre end København afdeling's. I øvrigt menes det, at "Så til Søs" er landets ældste foreningsblad.

Bestyrelsen havde givet tilladelse til udgivelsen, dog måtte det ikke være til udgift for foreningen, hvorfor Onsberg i starten udgav bladet for egne midler. Bladet blev godt modtaget og man konstaterede nu, at flere og flere medlemmer bakkede afdelingen op. Nogle år senere blev der så givet et tilskud på 1,- kr. pr. medlem. Forsiden på "Så til Søs" blev i starten fremstillet af en linoliumsmatrisse. Den bestod af den fast del og en udskiftelig del, så man hele tiden kunne udskifte dele af forsidemotivet. Ikke kun i foreningsarbejdet var Ewald Onsberg en foretagsom mand, også som skoleinspektør i det private, var der nok at se til. Dette bevirkede at han i februar 1965 ønskede at overgive kommandoen til en ny mand på broen. Onsberg fortsatte dog sit arbejde med at udgive "Så til Søs" endnu nogen tid, men i september 1966 var det tidspunktet at finde aflastning, for det meget store arbejde, han i gennem årene har lagt i bladet.

Vagtskifte.

Med dette nummer har "Så til Søs" afsluttet sin 8. årgang, og dermed er et kapitel i bladets historie slut, idet udgivelsen fra det nye år overgår til afdelingen. Undertegnede, der har udgivet og redigeret bladet i de første 8 år, håber, at bladet gennem denne periode har vist sin berettigelse og værdi som bindeled for medlemmernes indadtil og som en smuk propaganda udadtil for afdelingen, så man vil sætte noget ind på at bevare det. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som har støttet bladet gennem årene, og udtale håbet om, at man vil lade denne støtte gå videre til mine arvtagere.

God sejlads fremover!

E. Onsberg.

Selv om "Så til Søs" nu blev udgivet af afdelingen, fortsatte Ewald Onsberg som den kyndige og dygtige redaktør indtil afløsning blev fundet i april 1967- Eiler Mortensen og Torben Jensen overtog nu bladledelsen, den første som redaktør og den anden som forretningsfører og annoncemand. Senere trådte også Lars Gebuhr til, og de tre udgjorde i mange år bladets redaktionsstab.

(senere om "Så til Søs" i nyere tid).

Endnu nogle kaptajner.

Den 6. formand i rækken blev Villy Christensen der i februar 1965, som en ny øverstkommanderende, overtog styringen af foreningen.

Villy Christensen havde tidligere været med i bestyrelsen i 12 år, og lige fra sin indmeldelse, i foreningens første år, ydede han et meget stort og godt arbejde til gavn for afdelingen. Da Villy i februar 1967 ønskede at trække sig, havde han fuldt ud fortjent den varme tak, der fra alle medlemmerne blev rettet til ham. Trods mange overtalelsesforsøg havde Villy dog besluttet, at en ny og yngre formand måtte træde til nu. Den 7. kaptajn i rækken, der overtog kommandoen blev Torben Jensen. Derved rykkede den yngre generation, som Villy Christensen havde ønsket det, frem i forreste linie, med fuld ansvar for skib og besætning. Et glædelig tegn, skrev Ewald Onsberg, i "Så til Søs", i sin omtale af formandsvalget, der forhåbentlig betyder friske impulser og yderligere fremgang for foreningen.

Torben Jensen blev optaget i foreningen i 1959 og nogle år senere, i 1965, fik han sæde i bestyrelsen, så  han var godt kendt med afdelingens liv og traditioner. Det blev nogle meget spændende år under Torben Jensens ledelse. Ewald Onsberg's forhåbning om nye visioner og fremgang holdt helt klart stik. Foreningens medlemstal steg til ca. 160, og aktiviteterne ved de månedlige medlemsmøder havde en sådan popularitet, at også fremmødeprocenten tog et stort hop. Netop denne kendsgerning, at medlemmerne bakkede foreningens gøremål kraftigt op, betød at der var råd til og mulighed for mange nye tiltag, som omtales senere i dette jubilæumsskrift. Torben Jensens betydning for vores afdeling, kan slet ikke gøres op - den har været helt uvurderlig og af meget stor værdi. Selv i dag høster vi udbyttet af de frø, som Torben såede gennem hans lange og spændende formandsperiode. Også på landsplan opnåede han at sætte sine spor, hvor han i en årrække havde betydningsfulde poster i landsledelsen, bl. a. som sekretær og senere næstformand. Efter en længere sygdomsperiode kom det alligevel som et chok for alle, da Torben Jensen's død blev meddelt i marts 1990. Et stort tomrum blev efterladt, men det var så tiden for den siddende bestyrelse, at bevise, at den kunne arbejde videre og bruge den viden og erfaring Torben havde efterladt. Næstformanden Gert Larsen blev nu konstitueret som formand indtil næste admiralforsamling i 1991. Selvom Gert havde siddet som næstformand i en lang årrække, var det alligevel et tungt ansvar, at skulle holde skuden fortsat på ret køl. Netop i en tid hvor mange, for afdelingen, så spændende planer stod for døren, var det vigtigt, at bestyrelsen tog udfordringerne op, så foreningen også i fremtiden kunne fortsætte den positive udvikling.

I februar 1991 blev Gert Larsen så officielt indsat som formand. Også bestyrelsen fik nye opgaver, da hver mand fik sit arbejdsområde at stå til ansvar for. En driftig og velkørende forening, i et stort hus, har brug for alle medlemmers frivillige arbejdskraft.

Formandskæden siden foreningens stiftelse ser herefter ud som følger:

1945 - 1952 Ulf Sejshede

1952 - 1954 Axel Hansen

1954 - 1954 Erik Christensen

1954 - 1956 Sv. Aage Henriksen

1956 - 1965 Ewald Onsberg<

1965 - 1967 Willy Christensen

1967 - 1990 Torben Jensen

1990 - ????? Gert Larsen

Mærkedage gennem årene.

I Helge og Grethe Petersens kælder "kahytten" på Hovedvejen har Foreningen haft en lang række uforglemmelige og hyggelige møder, med mange gæster fra nær og fjern. Alt for mange til at nævne dem alle her, dog skal omtales en væsentlig beslutning, vedtaget ved bestyrelsesmødet i november 1961: 

For fremtiden kan der udskænkes brændevin til møderne, evt. likør til kaffen.

Så spørger man rigtignok, har Marineforeningen hidtil været en afholdsforening ? - Vi behøver vist ikke at give noget svar.

Damhus afdeling.

Gennem længere tid havde det knebet for Marineforeningen ved Damhussøen, at samle medlemmer nok til foreningens arrangementer, hvorfor de havde svært ved at klare skærene i den oprørte sø. Den før så store afdeling var ved at lukke. I februar 1962 kom de første klare anmodninger om overflyttelse til Glostrup / Taastrup afdelingen, og allerede i marts samme år blev ikke mindre end 11 medlemmer fra Damhus afdeling optaget hos os.

Større lokaler.

Ved admiralforsamlingen i 1969 udtalte formand Torben Jensen sin store taknemlighed, for at have haft til huse i "Kahytten" i ca. 18 år. Han gjorde dog opmærksom på, at Marineforeningen var vokset så stærkt og tilslutningen til møderne var så stor, at tiden nærmede sig, hvor større lokaler måtte komme på tale. Var det ikke muligt, stod vi over for at måtte begrænse tilgangen af nye medlemmer. Formanden kunne i den anledning oplyse, at man fra Høje Taastrup kommune havde modtaget tilsagn om en gratis grund til et Marinehus, som man mente, man kunne bygge for ca. 30.000 kr. - Man måtte dog sige nej tak for det tilbud, fordi grunden lå for langt borte fra S-tog og busforbindelser. I øvrigt mente bestyrelsen også, at eftersom vi har haft Glostrup som hovedsæde gennem alle årene, må vi prøve at finde en ordning her. Også Brøndbyerne har været interesseret, fortalte formanden videre, idet kommunen har tilbudt foreningen en bondegård, men af samme årsager som for Taastrups vedkommende, har vi måttet sige nej tak. I efteråret 1971 ansøgte foreningen derfor Glostrup kommune, om at leje en grund, for at opstille en af Søværnets barakker, der er stillet til rådighed med henblik på indretning af mødelokale. Glostrup kommune svarer:

"Desværre ser man sig ikke i stand til at medvirke ved tilvejebringelse af en egnet grund, men man håber, at det må lykkes foreningen at fremskaffe et privat ejet areal til dette formål."

Når man læser dette svar, kan man undre sig over, hvad foreningen har gjort galt i kommunen. Som en lille trøst over kommunens gentagne afvisninger, stod der at læse i "Så til Søs":

"Der er dog eet lyspunkt i hele affæren... KAHYTTEN med landets bedste kammeratskab. Der fortsætter vi vort virke, selv om der fremover ikke kan blive optaget nye medlemmer. Vi rykker lidt tættere sammen... HVOR DER ER HJERTERUM - ER DER OGSÅ HUSRUM."

Efter mere end 20 år i den "gamle Kahyt" på Hovedvejen i Glostrup, lykkedes det, takket være vores medlem A.V. Christensen, at få en kontakt til hjemmeværnet. Hjemmeværnskompagni 6703, som havde en barak på Falkevej, ville meget gerne være behjælpelig med et lejemål. Ved maj-mødet 1972 kunne vi så endelig indvie disse dejlige lokaler, hvor vi forhåbentlig kunne være i mange år. Den sidste aften i "Kahytten" på Hovedvejen formede sig naturligvis som en varm tak til Grethe og Helge Pedersen, som i ca. 20 år har stillet lokale til rådighed for foreningen. Fra flere sider, priste man det gode kammeratskab, der altid havde været på Hovedvejen, og håbede, at det kunne overføres til "Hjemmeværnsgården" på Falkevej.

Venskabsafdelinger.

I oktober 1970 kunne formanden meddele, at vi havde fået en venskabsforening i Malmö. Flottans Männ var navnet på den svenske marineforening. Foreningens formand Erik Brandell udtrykte glæde over, at denne kontakt var kommet i stand og håbede på stor gensidig udbytte. Gennem årene har dette ønske båret rigtig meget frugt, da man gennem skiftende formænd, hele tiden har bevaret og udbygget forståelsen og kammeratskabet mellem foreningerne. Det er blevet til rigtig mange gode fester og sammenkomster, hvor vi har besøgt hinandens afdelinger på skift. I oktober 1995 kan vi endog fejre 25 års jubilæum. Også mod nord har foreningen skabt en venskabsforbindelse, idet vi i januar 1975 fik besøg af det Norske Orlogsforbund i Drammen. Der blev afholdt en reception i "Kahytten" på Falkevej, hvor der blev udvekslet gaver og formanden for "Drammens" Marineforening Svein Franer, udtrykte stor glæde over samarbejdsplanerne. Medlemsmøder.

Efter udflytningen til Falkevej kom der først rigtig gang i aktiviteterne. Medlemstilgangen fortsatte og da vi snart rundede 150 medlemmer, blev der igen trængsel på banjerne. Opbakningen ved møder og andre arrangementer lå på 40-50 %, en glædelig stor opbakning, som mange afdelinger landet over misundte os. Medlemsmøderne er hel klart det væsentligste samlingspunkt for foreningens medlemmer. Vi har da også nogle vigtige traditioner, som vi holder i hævd: Kongehuset - Dannebrog - Søværnet - Skibsfart - Kammeratskab, for blot at nævne nogle af mange, som alt i alt gør sit til, at vi har noget væsentligt at være sammen om.

Indholdet i vores månedlige møder er dog mindst ligeså vigtigt, da det er her sammenholdet og interessen for Marineforeningen udbygges. Udover de før omtalte traditioner er et fast tilholdssted, interessante og spændende aktiviteter samt en god kok i kabyssen, nødvendig for at køre en sund afdeling. Disse tiltag blev, i tiden på Falkevej, dygtigt videreført af Torben Jensen, som bl.a også indførte en årlig medlemsaften ud i det blå. Det kunne være et besøg hos en anden Marineforening eller på en militær forlægning. Virkelig mange begivenheder og spændende aktiviteter har fundet sted i "Kahytten" på Falkevej. Her er blot et udklip i form af en billedkollage:

Afdelingen 1/2 millionær.

Ved medlemsmødet i marts 1988 var "Kahytten" som sædvanlig fuld besat. Aftenen startede som en hel normal medlemsaften, der blev skålet og denne aften var menuen skipperlobescoves. Efter middagen fik Torben Jensen ordet, som han plejer, han så måske lidt mere glad ud end normalt. Der var flere meddelelser som skulle oplæses, dog gemte han "bomben" til sidst: AF VORES MEDLEM OLIVER HOLST HAR VI TIL AFDELINGENS BYGGEFOND MODTAGET 500.000,- KR.

Det havde længe været foreningens mål og ønske at få eget dæk under fødderne, hvorfor man havde oprettet et byggefond, som kunne hjælp lidt til, når grunden eller huset en dag stod der. Oliver Holst sagde i den anledning:

"Jeg synes det går lidt for langsomt med at skaffe de penge, som skal bruges til køb af en grund og få en bygning op at stå. Her er derfor en skilling at starte med".

"Sir Oliver", der snart fyldte 85 år, kunne jo også tænke sig, at være med til indvielsen af afdelingens egen "Kahyt". Medlemmerne blev bedt om at holde øjne og ører åbne for at finde et passende sted, og afdelingens "håndværkere" kunne godt holde sig parat, hvis det rigtige sted pludselig var der.

Alle rejste sig og sagde tak til Oliver Holst med en minutlang klapsalve. Herefter overrakte formanden Torben Jensen, på foreningens vegne, en flot buket blomster til "Sir Oliver".

Grundet denne annonce i efteråret 1989 kom et par tilbud fra Glostrup kommune, som dog også viste sig at ligge for øde og for langt væk fra alting. Torben Jensen og næstformanden Gert Larsen var rundt at se på flere muligheder, for at flytte bygninger til en evt. grund i Glostrup. Det store gennembrud kom dog først i december 1989, da Torben Jensen modtog et brev fra borgmesteren i Brøndby kommune, Kjeld Rasmussen. I brevet var et udkast til en 10-årig kontrakt/samarbejdsaftale, med henblik på at overtage "Gartnergården".

Flytning til Brøndby.

Sidst i december 1989 blev afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor hele materialet punkt for punkt blev gennemgået. Der blev tilføjet/rettet og slettet i oplægget til kontrakten, som skulle ligge på borgmesterens bord, først i januar 1990. Den 3. januar 1990 blev materialet gennemgået hos borgmester Kjeld Rasmussen. Alle foreningens ønsker om ændringer til kontrakten blev godkendt, bl.a. blev aftalen forlænget til 15 år. Mødet fortsatte i "Gartnergården", hvor to teknikere fra kommunen gik huset igennem sammen med os. Marineforeningens ændringer og planer blev forelagt. Der skulle foretages en gennemgribende restaurering og ændring af rummenes størrelse og antal. Kommunens repræsentanter var meget hjælpsomme med at give råd om, hvordan det hele skulle gribes an, med hensyn til ansøgninger mm. Sekretæren skrev:

"Nogle dejlige timer med udelukkende positive mennesker, blev resultatet af denne dags arbejde, hvor solen burde have skinnet fra en skyfri himmel".

TAKKET VÆRE EN STOR OG POSITIV HJÆLP FRA KJELD RASMUSSEN, BORGMESTER I BRØNDBYERNE, HAR VI NU MULIGHED FOR AT FLYTTE IND I VORES EGET HJEM.

Nu manglede kun medlemmernes godkendelse, til en ændring af afdelingens navn, da dette var en klausul, fra Brøndby kommune, for at de ville stille Gartnergården, til vores disposition. Ved admiralforsamlingen i februar 1990 blev det besluttet, at foreningen fremover skal hedde.

MARINEFORENINGENS AFD. FOR BRØNDBY OG OMEGN.

(i daglig tale: Brøndby afdeling)

Dette var startskuddet til den helt store restaurering og ombygning af "Marinegården", som den i daglig tale, hurtigt blev omdøbt til. Brøndby kommune skulle sætte bygningen i stand udvendig. Der skulle lægges nyt tag på, og facaderne skulle istandsættes. Den indvendige ombygning stod Marineforeningen for. Det var et kæmpe stykke arbejde, men vi havde heldigvis fået tilsagn fra en del af vores egne håndværkere, så vi i fællesskab kunne løse opgaven.

Der skulle rives vægge ned, installeres nyt VVS og EL, gulvene skulle rettes op, skillevægge og lofter opsættes - der skulle males, snedkereres og meget mere, for at vi kunne få nogle gode og velfungerende rammer om vores fremtidige virke. En lille billedkollage viser det hårde arbejde af 1. etape, som omfattede hele stueetagen. Det var vores håb at den kunne være afsluttet til foreningens stiftelsesfest i oktober 1990 (Planen blev overholdt):

Sidste medlemsmøde på Falkevej.

fandt sted i november 1990. Dette var en dejlig aften, men samtidig lidt vemodig. Efter 18 års ophold i disse lokaler, var det nu slut - næste mødeaften holdes i Brøndby. De fire kompagnichefer, som har været vores værter gennem årene, var inviteret denne aften. Formand Gert Larsen takkede for husly og Hjemmeværnet ønskede os held og lykke med vores nye domicil.

Indvielse af "Marinegården".

En ny epoke var oprundet. Nu skulle vi stå helt på egne ben med dertil hørende problemer og glæder. De første møder på "gården" var helt overvældende, en kæmpe tilslutning og god stemning, varslede en lovende fremtid. Den officielle indvielse fandt sted i marts 1991. En kølig og blæsende morgen samledes man for sidste gang foran den gamle "Kahyt" på Falkevej. Herefter marcherede 20 skytter og ca. 50 andre gaster, med en halv snes flag i spidsen, imod Brøndby rådhus. Da vi nåede Park Allé stødte Kvindelige Marineres Musikkorps til, og spillede under marchen, det sidste stykke til rådhuset.

Borgmester Kjeld Rasmussen tog imod, og bød hjertelig velkommen. Ved en smuk højtidelighed blev Kvindelige Marineres Musikkorps adopteret af Brøndby Kommune og våbenskjold blev udvekslet.

"Danmarkssamfundet", ved Knud Birkegaard, tildelte herefter korpset en smuk fane. Med adoption og faneudlevering, har vor stolthed Kvindelige Marineres Musikkorps, fået endnu mere identitet og tættere tilknytning til Brøndby Kommune. Efter fanemarchen gik ca. 200 personer det sidste stykke til "Marinegården" på Sognevej, hvor den officielle indvielse fandt sted.

Formand Gert Larsen bød velkommen til alle, men specielt til Oliver Holst og borgmester Kjeld Rasmussen, der begge havde været årsag til, at vi i dag kunne indvie "Marinegården".

"Danmarkssamfundet" overrakte os et flag, som straks blev hejst på den nye flagstang.

"Sir Oliver" fik herefter ordet, og udtrykte sin store glæde over at se det smukke resultat, som mange arbejdstimer havde ført til. For at markere den endelige indvielse af "Marinegården", affyrede han så salutkanonen. Et kæmpebrag var optakten til den efterfølgende reception, der blev besøgt af ca. 300 personer.

Der var mange der holdt taler, men især to skal nævnes. Landsformand Preben Heise fremhævede vor afdeling, som værende utrolig aktiv og overrakte os derefter et smukt billede i glas og ramme fra Marstrand af "Tordenskjolds soldater" (Det må der vist ligge en hel del symbolik i).

Den anden taler var Jytte Jensen (forhenværende formand Torben Jensens hustru). Jytte overrakte formand Gert Larsen et smukt knyttet formandsbandoler, som Torben selv havde fået for mange år siden af skyttelavet.

Vi blev derudover rigt begavet med mange fine effekter, til ophængning i de nye lokaler. Af "Så til Søs" trykkerne fik vi et særnummer af bladet, således at alle deltagerne kunne få et eksemplar med hjem. Det var en fantastisk dag, der vil blive husket af både medlemmer og gæster. Vel nok det største arrangement foreningen havde påtaget sig. (Da alle var gået, var der ca. 300 navne i gæstebogen).

Det arbejdende personale.

En enestående æra sluttede ved april mødet 1991. Vores flittige madmoder Agnes Christensen havde besluttet, efter 40 år i kabyssen, at trække sig tilbage. Med stor sorg måtte vi naturligvis tage dette til efterretning. Agnes havde været med lige fra starten i "Helge's" kælder, hvor forholdene måske ikke var de mest optimale for en kreativ madkunstner. Der var faktisk kun et par meter at røre sig på i den lille kabys, samtidig med at medlemmerne ustandselig måtte mave sig forbi Agnes, når de skulle ud.

Forholdene blev noget bedre på Falkevej, men efter endt skafning, hobede opvasken sig stadig op overalt både i og udenfor kabyssen. Det kunne derfor virke noget uoverskuelig for Agnes, der jo ikke var særlig høj.

Først helt godt blev det i kabyssen på "Marinegården", hvor der var god plads, og forholdene var fine. Agnes havde altid fundet sig i de skiftende forhold og hygget sig med medlemmerne, men med den store medlemstilgang, var det nu blevet en for stor mundfuld, for vores uundværlige kabyshjælp.

Marineforeningen markerede dette enestående jubilæum og afsked med Agnes, ved at forære hende en meget smuk Holmegård lysestage, blomster og rigtig mange hurraer som tak for en fantastisk indsats gennem alle 40 år.

"Så til Søs" tilbageblik.

Vores flotte og meget værdifulde blad, der udkommer 9 gange om året, kører nu på sin 37. årgang. Gennem tiden er der sket flere ændringer af både bladets udseende og sideantal. Da foreningen overtog udgivelsen efter Ewald Onsberg i 1967, blev bladet udvidet til 12 sider, og overgik samtidig til offset tryk, hvorved man nu også kunne bringe billeder i bladet.

I oktober 1970 udkom "Så til Søs" som 25-års jubilæumsnummer med ikke mindre end 78 sider. Senere samme år kom et ekstranummer med billeder fra hele jubilæet.

I februar 1972 rejste redaktøren Eiler Mortensen til Als - Torben Jensen og Lars Gebuhr kørte videre alene.

I december 1973 blev bladet igen udvidet, nu til 16 sider.

I 1976 rejste Lars Gebuhr til det jyske. I stedet kom en rigtig fagmand, Erling Westh, med i redaktionen. Erling havde med tryk at gøre til hverdag, så nu var der pludselig mange nye muligheder, der før havde været uhyre vanskelige at realisere.

Torben og Erling udgav nu bladet i en lang årrække. De havde et virkeligt godt partnerskab, som resulterede i et perfekt blad.

I september 1988 gik Erling Westh pludselig bort, efter meget kort tids sygdom, hvorefter Torben Jensen nu fik brug for alt det, Erling Westh havde lært ham gennem årene.

Torben fortsatte med at udgive bladet alene, indtil han også blev ramt af en uhelbredelig sygdom, og døde i marts 1990.

Nu stod "Så til Søs" pludselig uden redaktion, men ved en fælles indsats af bestyrelsen og Torben Jensens hustru, Jytte, kom april-nummeret alligevel på gaden.

I maj måned 1990 overtog Sven Søemod og Mogens Tensø det redaktionelle ansvar.

Nu havde computertiden nået til Brøndby, så opsætning af bladet kunne gøres mere levende og spændende. Og det blev det !

Der var også begyndt at komme mange interessante indlæg fra flere medlemmer, og da aktiviteterne i foreningen samtidig steg, måtte sideantallet endnu engang øges, denne gang til 20.

I oktober 1993 kom Sven Søemod i kontakt med et nyt trykkeri, som næsten kunne halvere vores udgifter til trykning af bladet. Der blev hurtigt ordnet det fornødne og et skift blev besluttet.

Sven Søemod og Mogens Tensø udgiver stadig "Så til Søs", til forhåbentlig alles tilfredsstillelse.

Den daglige drift af "Gården".

Marineforeningen drives i dag som en sund og driftig afdeling, med et væld af aktiviteter, til glæde for alle vores 175 medlemmer.

Udover vores faste mødeaftener en gang om måneden, som bakkes op af ca. 50 % af medlemmerne, har vi mange andre tilbud, som heldigvis også er noget af et tilløbsstykke. Vi har fornyelig også indført TIRSDAGS åbent for hele familien, hvor alle de aktiviteter, hver især har lyst til at dyrke, er mulige.

Brøndby er en Marineforening hvor alle har indflydelse, mulighederne er mange.

KUN BESTYRELSENS OG MEDLEMMERNES IDÉER SÆTTER GRÆNSERNE.

Glimt fra Marinegården.

På hjørnet af Sognevej og Park Allé og i ly af Brøndby Rådhus, ligger en meget flot velrestaureret bygning. Bygningen er opført som landejendom i ca. 1800 tallet, og har senere været brugt i forbindelse med et større gartneri. Ejendommen har tidligere været kaldt "Oscarlyst", men ved kongelig bevilling i 1953, fik man lov til at føre navnet "Gartnergården".

Brøndby kommune har stået for den udvendige istandsættelse og Brøndby Marineforening for den indvendige. Bygningen som nu benyttes af Brøndby Marineforening, hedder i daglig tale "Marinegården". Det første man får øje på, når man kommer til "Marinegården", er flagstangen, som ses i flere kilometers afstand. Det er en rigtig maritim flagstang, som er udstyret med rå og gaffel. Den 12 meter høje flagstang er skænket af Tuborg-fonden. På gårdspladsen er opstillet en hornmine, som er skænket af Egø minedepot. Derudover står der to modeller af 24-pundskanoner fra omkring år 1700. Denne kanontype blev anvendt i samtlige af den danske flådes linieskibe. Kanonløbets vægt er ca. 2500 kg, og kanonkuglens diameter er 150 mm. Lavetterne er skænket af FLS Korsør. Modellerne er udført og istandsat af skibs nr. 435. Til venstre for indgangsdøren er Marineforeningens emblem opsat. Emblemet er på en rød og hvid baggrund, som står for Dannebrog, kongekronen for monarkiet, ankeret for søværnet og "M" for Marineforeningen. Det hele er omkranset af et tovværk som symboliserer kammeratskabet: "Danmarks flotteste soldateremblem".

Vi bevæger os nu indenfor. Til højre for indgangen er ophængt to kakler, som er Brøndby Marineforenings venskabskakler. En fra den gang vi hed Glostrup Marineforening og nu en fra Brøndby Marineforening. Kaklen bruges om gave til afdelinger og venskabsforeninger, offentlige såvel som private institutioner. Den første kakkel blev overrakt Flottans Männ Malmø i 1981, og der er senere uddelt 31 kakler. Ovenover kaklerne er ophængt et billede af skoleskibet "Danmark". På væggen op til første-salen er ophængt et litografi, som symboliserer den sidste svenske ubåd, der blev bygge på skibsværftet i Malmø. Billedet er skænket af FM Malmø ved indvielsen af Marinegården i 1991.

Første-salen er indrettet med kontorlokale og billardsalon. Her er opstillet fire kistebænke, som er fra foreningens start. De er alle udført og skænket af et tidligere medlem. (En kistebænk anvendes til opbevaring af personlige effekter og udrustning, og som siddeplads ved skafning). Under trappegangen har krambodsbestyreren slået sin salgsudstilling op. Her tilbydes alle Marineforeningens effekter til en utrolig billig pris.

I hjørnet står et antikvitetskab, som indeholder flere flaskeskibe og modelskibe, som alle er lavet og skænket af medlemmerne. på væggen ind til kabyssen er ophængt to skibsnavneskilte: "Grethe" og "Agnes". "Grethe" fordi hun har lagt lokaler til Marineforeningen i ca. 20 år, og "Agnes" fordi hun har haft bakstørnen i ca. 40 år.

Efter vi har set om alarmsystemet stadig er tilstede (det har tidligere været stjålet fra os), tager vi et vue ud i kabyssen, hvorefter vi bevæger os ind i Frivagten. Her er utallige billeder fra nye og gamle flådeenheder ophængt. Et rigtigt stykke nostalgi. I en glasmontre er placeret et splitflag, hvor der i øverste felt findes et anker med korslagt kanon og hammer. Efter sigende vajede det over "Dæksofficersforeningen Ørnen's bygning, helt frem til 1932. For enden af lokalet er skyttelavets utallige pokaler placeret. Glem ikke at kigge i tidsskriftsreolen, hvor de fleste af landets marineforeningsblade er placeret. De er et skue værd!

Nu går vi videre til Egestuen. Kommunen har fredet denne, og ved renoveringen var det en betingelse, at man ikke rørte ved noget af inventaret. Her i stuen afgøres foreningens skæbne og overordnede fremtid, da det er her bestyrelsen udtænker sine snedige planer. På væggen er ophængt en reproduktion af "Tordenskjold i Marstrand" Original-maleriet blev malet af Vilhelm Rosenstand i 1867. Reproduktionen er skænket af Landsforeningen i 1991. Ovenover er ophængt samtlige Kgl. Marinejuleskåle. Den første udkom i året 1955. På den antikke dragkiste er placeret en salutkanon, som er skænket af skibs nr. 580, og derover hænger en sabel, fra skibs nr. 217. I loftsbjælker hænger ca. 60 dekorerede tjenestekrus fra de tjenestesteder, som Marineforeningen har haft forbindelse med. Billedet af broen i Lenningrad er skænket af en forhenværende militærattaché fra Rusland. Her i lokalet findes ligeledes det første betalingsbibliotek. Medlemmerne kan mod betaling låne foreningens utallige bøger og tidsskrifter med hjem.

Vi går nu ind i kahytten. I hjørnet er flagstangen placeret. Flaget hejses ved alle officielle arrangementer. Formanden kommanderer: "Klar ved flaget", flaggasterne mønstrer. Derefter kommanderes "Klar over alt", hvorved alle rejser sig. Herefter kommanderes: "Hejs", og kongesangen afsynges, og til sidst kommanderes: "Gå videre". Det gør vi så!

På broen er ophængt billeder af Hendes Majestæt Dronningen og Æresformanden for Danmarks Marineforening Hans Kongelige Højhed Prinsen. På hver side af billederne hænger en skibslanterne. Grøn for styrbord og rød for bagbord. Midtfor står et ældre kompashus/nathus. Der er ligeledes opstillet en 40 mm. granat, som er skænket af Roskilde Marineforening. En 37 cm. torpedospids i kobber. Torpedoen er mærket 1924 og skænket af skibs nr. 404. På skottet over indgangen er ophængt et falderebsvagtskilt. Skiltet blev i ældre tid båret på brystet af den matros, som havde falderebsvagten. Ved siden af skiltet er der to forladere fra ca. 1864. På skottet ud mod parken er ophængt en tuba, som er skænket af Kvindelig Marineres Musikkorps i 1991. Musikkorpset er i øvrigt adopteret af Brøndby Kommune.

Skibsskruen med samtlige formænds navne og regeringsperioder, er indgraveret og skænket af skibs nr. 371. Skibsuret og barometeret er skænket af Marinforeningens grundfond. Skibsklokken er skænket af Midtsjællands Artilleriforening. I baren hænger en forlader fra ca. 1864, et ældre pejleapparat samt diverse våbenskjold. På kaminen står et 88 mm. granathylster, som er skyttelavets mindetavle over afdøde medlemmer. Mindetavlen startede tilbage i 1982. På søjlen i lokalet er placeret tre merle-spiger, som er brugt til at flette tovværk med. Der er ligeledes ophængt en messingplatte med "Fregatten Jylland" fra slaget ved Helgoland. Denne er skænket af "Damhussø afdelingen", da den tilbage i 1962 ophørte og medlemmerne søgte til "Glostrup/Tåstrup Marineforening", nu Brøndby og Omegn "Marineforening".

Det var en lille gennemgang af de nuværende maritime effekter, som p.t. er ophængt i lokalerne, men foreningen er derudover i besiddelse af utallige effekter, som er skænket af medlemmerne. Foreningen har derfor indført en årlig ophængningsdag, hvor man udskifter og supplerer de ophængte effekter, så der bliver lidt fornyelse.

Inden denne orientering er slut, og man forlader disse pragtfulde lokaler, bedes i dvæle en stund ved billedet i Egestuen af skibs nr. 264, for med dette medlems store hjælp og støtte, blev det muligt at indvie Marinegården den 9. marts 1991.

 

Marineforeningens mange aktiviteter.

Skyttelavet.

I oktober 1954 stiftedes Glostrup marineforenings skyttelav. Lavets første formand blev Asmus Jørgensen, Colding Olsen blev valgt som kasserer og Børge Michelsen blev sekretær. Lavets formålsparagraf er: " Ved håndvåbenskydning at vække den kappelyst, der var drivfjederen i tjenestetiden, og ved sammenkomster værne om minderne fra denne og befæste kammeratskabsfølelsen. Fra en beskeden medlemsstyrke i 1954, tæller lavet i dag 72 medlemmer. I maj 1957 fik lavet foræret sit flag af smed Eiler Otte, Colding Olsen forærede flagstangen. Lavet er et af de få lav, der har sit eget flag. Derudover har lavet gennem årene modtaget rifler fra medlemmer, som har stoppet deres skydning. Som tak for mange gode timer i lavet, har vi desuden modtaget mange flotte pokaler, som der stadig skydes til. Lavet har levet en omskiftelig tilværelse hvad domicil angår, men har siden marts 1969 holdt til i Glostruphallen. Lavet deltager i mange former for konkurrencer indenfor DSKYU, KSS, Forsvarsforeninger mm. Ud af de ugentlige træningsskydninger på 15 m. bane i vinterhalvåret, afholdes udendørsskydning på 50 m. bane i sommermånederne. Lavet har eksisteret uafbrudt 40 år, og fejrede sit 40 års jubilæum i 1994. Følgende har skyttelavets hæderstegn:

• Jens R. Christensen
• Egon Olsen
• Karl Momsen
• Gert Larsen
• Bruno Skourup
• Jørgen Kjeldsen
• Axel Andersen

Følgende er æresmedlemmer af lavet:

• Jens R. Christensen
• Oliver Holst
• Bent Rasmussen
• Egon Olsen
• Karl Momsen
• Gert Larsen
• Mogens Tensø

 

Æresmedlemmernes selskab.

Hvad er nu det for en fisk. Afdelingen har noget ganske unikt, som vist nok ikke kendes af andre. I februar 1983 var der af Torben Jensen, Jens R. Christensen og Helge Petersen indkaldt til stiftende admiralforsamling. Formålsparagraffen lyder:

"At, efter evne, støtte maritime interesser. At samle æresmedlemmer i Brøndby Marineforening og skyttelav til kammeratligt samvær".

Som medlemmer af selskabet kan kun optages æresmedlemmer af Brøndby marineforening og skyttelav. Selskabet har egen bestyrelse. Formanden tituleres præsident. Første præsident var Jens R. Christensen. Nuværende præsident er Bent Rasmussen. Selskabet afholder admiralforsamling i januar. I juni eller juli måned afholdes den årlige udflugt, hvor damerne deltager. Selskabet afholdt sit 10 års jubilæum i januar 1993. Selskabet har i dag 15 medlemmer.

Teateraftener.

Hvert år i løbet af efteråret arrangeres en teateraften for medlemmer og pårørende. I flere år købte vi hele forestillingen hos det Piperske Teaterselskab, som havde til huse i "Hestestalden" i Hvissinge. I de senere år, har vi reserveret 50 pladser til en rimelig pris, hos "Det Thorvaldsenske Selskab", der enten spiller på Det Danske Teater eller på Falkonerteatret. Mange gode oplevelser er det blevet til gennem tiderne. Vi har set stykker som: Svend - Knud og Valdemar, Pinafore, Den glade Enke og mange flere.

Udflugter.

Afdelingen har med stor interesse deltaget i arrangementer udenfor amtet. For en del år siden deltog vi, sammen med Roskilde Marineforening, i en tur til Oslo, med stor tilslutning. I 1993 arrangeredes der, på distriktsplan, en udflugt til Stockholm, hvor vi beså Wasa museet. Turen var "fuld booked". I 1993 var afd. på besøg i Æbeltoft, og beså fregatten "Jylland". Interessen for at bese Wasa kom frem igen, så i 1995 gentog vi turen for et stort antal medlemmer. Hvis interessen stadig er der, vil turen blive gentaget i 1997. Rejselysten fejler ikke noget, der er ligeledes ønske om en tur til Pragh. Hvert år til maj- mødet hedder turen "Ud i det blå". Her besøger vi forskellige afdelinger, div. militære anlæg, og ikke mindst besøg på SVN'S nyeste enheder.

Sangaftener.

I et forsøg på at skabe nye aktiviteter på "Gården", blev der fremsat ønske om en sangaften i foråret og en i efteråret. "Syng med aftener" blev en realitet. Under opstarten i 1992 var der et fint fremmøde. Der var trykt sanghæfter med de mest kendte sange, fra vores sangskat, bakket op af vore egne musikere. Der var også konkurrencer om paratviden i pauserne. Interessen for disse sangaftener har dog været dalende, og der har været tale om at lægge aktiviteten i "Mølpose". Men den lille "Faste stok", har ikke villet acceptere dette og opfordret "Festudvalget" til at fortsætte.

Nytårsaften.

En anden af afdelingens aktiviteter er nytårsaften. Denne ide opstod, da man blev klar over, at mange sad alene hjemme denne aften. Festudvalget vedtog, at nytårsaften kun skulle holdes på "Gården" hvert andet år, dvs. altid på et ulige årstal. Arrangementet samler ca. 40 deltagere.

Sct. Hansaften.

Hvert år ved 18- tiden møder medlemmer og pårørende op, medbringende deres egen proviant. Når der er fuld knald på kullene, bliver der grillet på livet løs. Man hygger sig i hinandens selskab. Ved 22 tiden tændes bålet, formanden holder båltalen, og vi afsynger midsommervisen. En aften, der let samler 65 til 75 deltagere.

Lørdagsåbent.

Efter indflytningen på "Gården" i 1991, var man enige om, at flere aktiviteter skulle til. Man enedes om, at der den tredie lørdag i måneden, skulle være åbent hus på "Gården" fra 10-15, hvor der så var mulighed for at vise familie og venner vores domicil. Der skulle kunne købes øl, vand, te og kaffe, samt mad, i form af et stort "Ta' selv bord". Lørdagsarrangementerne er godt besøgt, oftest er det nødvendigt at bestille bord. Lørdagsåbent samler i dag 45 - 60 deltagere, enkelte gange over 100.

Whistklubben.

For 12 år siden startede en whistklub op. I starten havde vi spilleaftener forskellige steder i byen, men efter overtagelsen af "Gården" fik vi et fast tilholdssted. Der spilles 1 gang om måneden i vinterhalvåret. Klubben består af et par og tyve medlemmer, stamspillere og reserver. Til en spilleaften indkaldes der 16 spillere. Efter 48 spil er aftenen slut, og man har så fundet aftenens nr. 1, 2, 3 og 4. Klubben har for nyligt afholdt 10 års jubilæum.

Fester.

Når vi i denne forbindelse taler om fester, er det naturligvis i relation til Marineforeningen for Brøndby og Omegn. Der er nu gået 50 år siden Marineforeningen herude blev startet af initiativrige folk, og ved at gennemgå foreningens annaler, kan man får oplysning om alle de fester, der har fundet sted i den lange periode. Det er dog ikke meningen at foretage en lang opremsning af disse. Lad os se på årsagerne til at vi holder fest.

Der er først og fremmest de faste medlemsmøder, som har en festlig form og stemning, der bevirker, at man møder op i godt humør.

Ser vi kalenderen igennem, er der derudover en række begivenheder, som også giver anledning til festligholdelse under en eller anden form.

1. Nytår fejrer vi hvert andet år i Marinegården.

2. Hellig tre konger springer vi over.

3. Fastelavn er oprindelig en hedensk fest, som har fået et religiøst tilsnit og er blevet bevaret efter reformationen. Fastelavn fejrer vi med tøndeslagning. Ordet fastelavn kan på fransk betyde hovmod, pragt, pragtoptog. Karneval kan betyde: Farvel til kød.

4. Påske er en religiøs begivenhed, som det er kirkens sag at markerer, og som i øvrigt giver en række fridage.

5. Store Bededag festligholder vi ikke, men det skal nævnes, at Kong Christian en V synes, at vi havde for mange helligdage (underforstået fridage), så han slog dem sammen til store bededag.

6. Omkring 1. maj afholder Marineforeningen det årlige sendemandsmøde. I 1995 blev dette afholdt i Marstal, hvor mange samtidig fejrede 50 - året for Danmarks befrielse.

7. Pinsen er religiøse helligdage, som ikke markeres marineforeningsmæssigt.

50 års tilbageblik.

Når en forening fylder 50, år er det vel en naturlig ting, at se tilbage i tiden. Dog ikke på en sådan måde, at man vil lave en kronologisk beskrivelse af de 50 år, som er gået. Det kunne uden tvivl være interessant, men tidsmæssig en uoverkommelig opgave, og sandsynligvis blive et værk på størrelse med et leksikon. I stedet har vi set os om i kredsen af medlemmer i vor forening. Det skal imidlertid ikke forstås således, at de mennesker vi har valgt at tale med, er mere betydningsfulde end andre, da alle medvirker til godt kammeratskab og venskab. Så hvis nogen derfor føler sig forbigået, har det ikke været vores hensigt.

Vi har været på besøg hos følgende:

Tallet i parentes betyder optagelsesmåned og år.

E. Onsberg (10/1945), Villy Christensen og Agnes(01/1946), Oliver Holst (05/1944) Damsø afd. ved denne nedlæggelse overført til Glostrup afd.) Jens Rosenfeldt Christensen (09/1951), Aksel V. Christensen (01/1960), Karlo Poulsen (03/1959) overført til Glostrup 1973.

Hos de fleste er det blevet til ret fyldige beskrivelser af de gode minder, alle har i forbindelse med Marineforeningen, men I må bære over med os, hvis vi ikke har haft plads til det hele, eller måske har beskrevet det på en anden måde.

Besøget hos vore gamle medlemmer vil vi forsøge at lade fremstå som en slags rund-bordssamtale.

Den første vi henvender os til er E. Onsberg, som gør opmærksom på, at de fleste af de oplysninger vi søger, findes i de gamle numre af "Så til Søs". Vi synes dog, at det er mere rigtigt at spørge en, som har være med lige fra "begyndelsen".

Ideen med foreningen kom fra Frederiksberg afd.'s formand købmand Larsen og Ulf Sejshede, som var medlem der. De satte en annonce i Folkebladet (Kopi af annoncen findes andet sted i dette skrift). Der blev på mødet nedsat et stiftende udvalg, og et af medlemmerne var E. Onsberg.

Af medlemsbøgerne fremgår det, at de første 6 medlemmer var det stiftende udvalg, og derefter følger medlemmerne i alfabetisk orden.

Lad os komme med en indskudt bemærkning. Onsberg har som barn været mælkedreng i Glostrup, og derfor kendte han de fleste af dem, der mødte op på "SIESTA" efter at have læst annoncen.

Nu bryder Villy ind ( om Villy kan man sige, at det bedste ved ham er Agnes - det kommer vi til senere).

Villy fortalte om stiftelses-festen, på "SIESTA", hvor 92 gæster, med landsformand kommandør Ipsen i spidsen, lagde grundstenen til foreningens virke.

Marineforeningens navn afspejlede det geografiske område: Glostrup, Tåstrup og Omegn. Den første bestyrelse blev sammensat af 3 fra Tåstrup og 4 fra Glostrup. Første formand blev Ulf Sejshede, som i kraft af sit job ved politiet, havde adgang til lægdsrullen. Derigennem var han i stand til at forsyne bestyrelsesmedlemmerne med navne på folk, som havde eller havde haft tilknytning til Søværnet. På denne måde blev de enkelte medlemmer sat i gang med at hverve nye medlemmer.

Da Onsberg i 1956 blev formand var der 78 medlemmer, og da han i 1965 forlod formandsposten, var der næsten det dobbelte.

Han tillægger ikke mindst bladet skylden for dette, samt naturligvis en rolig og stabil rytme i foreningens udvikling.

Nu lader vi igen Villy fortælle lidt. Han fortæller om foreningens tilholdssteder:

Siesta's runde stue, Røde Vejrmølle, Lippert's Hotel i Tåstrup og Jernbanehotellet i Glostrup (Jernhullet). Først i 50 - erne blev Helges kælder opdaget, hvorefter Asmus Jørgensen samt diverse håndværkere tilpassede denne. Helge fremstillede selv solbærrom i kælderen, og den kan flere medlemmer huske, som temmelig stærk.

Se nu kommer vi til den tidligere omtale, at det bedste ved Villy var Agnes. Til at begynde med var der i Helges kælder kun 6 - 10 medlemmer til skafning, som fik maden smurt af Agnes. Næste dag skulle medlemmerne selv vaske op, og det var ikke populært. Derfor indgik man en aftale med Agnes om opvasken. Dette blev til mange års trofast køkkentjans i kælderen, senere i kahytten og nogle få gange i Marinegården.

Da der til sidst var 42 spisende gæster i kælderen, blev pladsen for trang og man flyttede til kahytten på Falkevej. Her var Agnes igen på spil. Foruden at skrubbe gulv, har hun i årenes løb smurt flere tusinde ostemadder. Det var for øvrigt Villy, der hentede al den ost, der blev fortæret.

Villy glemte i sin tid at spørge, om hun ville hjælpe i foreningen, det kom bare. Endnu en stor tak til Agnes.

Nu vender vi tilbage til Onsberg, som fortæller, at der på et tidspunkt var meget få penge i kassen, hvorfor bestyrelsen besluttede, at hvert bestyrelsesmedlem skulle lægge et beløb i kassen.

Vi bliver ved Onsberg, som fortæller, at hvert bestyrelsesmedlem havde et bestemt geografisk område, for på denne måde, pr. cykel, at besøge de enkelte medlemmer, dels for at bevare kontakten, men i særdeleshed for at opkræve kontingent. Dette var medvirkende til, at bevare medlemstallet.

Om Onsberg har vi allerede fortalt, at han begyndte som mælkedreng i Glostrup, og med den energi han har lagt for dagen i hele sit liv, ville han, hvis han havde levet i Amerika, have være mangemillionær.

Marineforeningen er meget taknemmelig for, han dog blev i Glostrup.

Onsberg kunne vi skrive meget om endnu, men vi lader ham hvile lidt, og går over til at tale med Oliver Holst, vort ældste medlem, som er født i 1903.

Oliver blev medlem af en marineforening, før vor forening blev stiftet, nemlig Damsø afd. i maj måned 1944. Oliver fortæller ikke noget om, hvornår Damsø afd. blev startet, men at den blev startet i en kælder i restaurant Islevhus. Oliver var en kort tid formand for Damsø afd. På et vist tidspunkt kunne man ikke skaffe lokaler, og man besluttede at nedlægge afdelingen. Den gamle protokol findes i Brøndby og Omegns Marineforening. Nogle medlemmer gik til Kbh's afd. og så vidt vi kan se af de foreliggende oplysninger, er ca. 11 medlemmer gået fra Damsø afd. til Glostrup/Tåstrup afd. Blandt dem, til stor glæde for os, Oliver Holst.

Det skal lige oplyses, at Oliver har været medlem af Kbh's afd., før Damsø afd., så den gamle rad er lidt af en flakke.

Oliver oplyser, at Glostrup/Tåstrup Marineforening holdt til i Helges kælder, da han blev medlem, det må have været i begyndelsen af 50 -erne. Ifølge Oliver's erindring var det Hansen fra Tåstrup, der var formand (sønnen Erik Juhl Hansen er stadig medlem).

Formand Hansen og Oliver var til 60 års reception hos landsformand G. de Lichtenberg. Her mødte Oliver sejlmager Mortensen (Sjas) fra Randers, og mens de stod og hyggede sig med et glas sherry, kom Prins Knud hen og sagde: "Hej, kan man få en bajer". Det fik han så, og så sagde SJAS: "Det må vi også kunne få". Det fik de så også. Således kunne Oliver fortælle i timevis, men det har vi ikke plads til at beskrive.

Nu er det et marineforeningsmedlem af nyere dato, nemlig Karlo Poulsen's tur. Han blev optage i Kbh's afd. i 1953 og overført til Glostrup/Tåstrup i 1973. Det skete på følgende måde: Karlo var flyttet til Glostrup, og en aften ringede han til Torben Jensen (formand på det tidspunkt), for at høre nærmere om afdelingen. Torben's kone Jytte fortalte, at der var møde den samme aften, og han var velkommen til at kigge ind, hvilket han gjorde. Den første han mødte og forebragte sit ærinde, var Egon. Egon, spurgte på kammeratlig vis, om han ville have en bajer. Det er årsagen til, at de to stadig drikker bajer sammen ved vore medlemsmøder.

Karlo blev placeret ved "gamle" Lynge ( Lynge var dørmand i den gamle højtestimerede natklub "ADLON"). Dengang hed det ikke dørmand, titlen har haft en finere klang, som passede til stedet. Lynge havde iøvrigt en fænomenal hukommelse for ansigter, hvorfor man som medlem ikke havde nødigt at vise medlemskort. Lynge og Karlo havde gensidig respekt for hinanden, og opbyggede på den måde et godt kammeratskab. Karlo udtrykker sin glæde over Brøndby Marineforening, på grund af dens gode kammeratlige atmosfære og jordbundethed. Karlo fortryder blot, at han ikke har meldt sig ind noget tidligere. Karlo har en filosofi, som giver stof til eftertanke: "Når du har undervist en elev og givet alt fra dig, er din elev dygtigere end dig selv". For Karlos vedkommende gælder, som for de forannævnte, at de har en erindringsmængde, som ville få os til at synke i knæ, hvis vi skulle have alt med.

På falderebet er der et par stykker mere, vi føler trang til at nævne.

Jens Rosenfeldt Christensen, optaget i 1951. Jens har været en af vore trofaste "Flaggaster". Endvidere har han i mange år været den, der gik rundt med "Bombebøssen", for at undersøge om vi var reglementeret påklædt. Det vil sige foreningsemblem og sangbog. Var der mangler, så faldt hammeren, nemlig penge i bombebøssen. En uselvisk gerning til gavn for foreningen. Det skal endelig nævnes, at Jens har været medlem af Marineforeningens hovedbestyrelse i mange år, og er æresmedlem af denne.

Som den sidste vi vil nævne, er vores, gennem mange år, myndige dirigent, ved de årlige "Admiralforsamlinger", Aksel V. Christensen, optaget som medlem i 1960. AV har fået marinen ind med modermælken. Han var for det første nyboderdreng, og hans far var dæksofficer. han gik til gymnastik og svømning på Holmen, men alt dette fik ham ikke til at melde sig ind i Marineforeningen. En dag mødte han Jens Rosenfeldt i den konservative vælgerforening. Jens fortalte om Marineforeningen i Glostrup/Tåstrup, hvilket foranledigede AV til at melde sig ind.

Da vi ikke længere kunne være i Helges kælder på grund af pladsmangel, bad bestyrelsen medlemmerne om at holde øje med nye muligheder for lokaler. AV nævnte på en cykeltur med tidligere kompagnichef i HJV, Georg Anker Olsen dette forhold. Dette var startskuddet til, at Marineforeningen flyttede ind i HJV's lokaler på Falkevej i Glostrup. I daglig tale "Kahytten".

En hyggelig og udbytterig rundbordssamtale var til ende, alle havde fået opfrisket minder fra - dengang.

Årskontingent.

Vi har i gamle Admiralforsamlingsreferater udtaget 10 tilfældige år, for at se kontingentudviklingen.

Det drejer sig om følgende år, med kontingentet vedføjet:

1945	3,50	Kr.	1981	85	Kr.
1969	15	Kr.	1982	125	Kr.
1970	25	Kr.	1985	150	Kr.
1973	40	Kr.	1987	250	Kr.
1978	80	Kr.	1995	300	Kr.

Man kan give sig til at fundere over, hvad der har givet anledning til, at årskontingentet i 1995 er ca. hundrede gange større end ved Marineforeningens stiftelse i 1945.

Vi har gransket lidt i årbøger fra Danmark Statistik, hvilket viser os, at kontingentstigningen gennem årene, svarer meget godt med lønudviklingen.

En lille orm kan måske gnave, og fortælle os, at vi er blevet mere fordringsfulde - er vi det ?

Næppe - men de lokaliteter vi har fået i Marinegården, samt den månedlige udgivelse af det fortrinlige blad, "Så til Søs", animerer til, at alt hvad der foregår, skal være bedst muligt, og det gør man jo ikke gratis.

Kirkeskibe.

Opgaven at skrive om "Kirkeskibe" skulle man umiddelbart tro var forholdsvis let. Det viser sig meget hurtigt, ikke at være tilfældet.

Et kirkeskib kan være en "Votivgave". Votiv hvad er det. En "Votivgave" er en løftegave. I oldtiden en mindegave til et tempel. Senere i den katolske tid var det en tak for en overstået fare. Ofte var gaven ledsaget af en tavle med forklaring af gaven og dens årsag.

At give kirkeskibe som "Votivgaver" kendtes langt tilbage i tiden i de katolske lande langs kysterne, men kan også forekomme i andre trosretninger, (islam og kinesiske trosretninger).

Når kirkeskibene fandtes eller findes i kirkerne ved kysterne, hænger det sammen med, at søfolkene, der kom i havsnød, bad til deres skytshelgen og lovede at give en "Votivgave", og det oftest i form af et kirkeskib.

De ældste "Votivskibe" i Europa er fra ca. 1450. Kirkeskibene har sammenhæng med søfartsnationer, men har i dag ringe udbredelse i katolske lande.

Uvist af hvilken grund er skikken med kirkeskibe mest udbredt i Danmark, men votivtanken forsvandt ved reformationens indførelse.

Fremstillingen af et modelskib kan gøres efter forskellige retningslinier. Hvis det er en sømand, der er fiks på fingrene, vil det ofte være et skib han selv har sejlet med, og derfor fremstillet efter hukommelsen og med deraf følgende fejl.

Det med sømanden og hukommelsen må vel siges at være en saga blot, da den overvejende del af kirkeskibene er sejlskibe med reference til en tid, da søtransporten foregik med sådanne skibe. I dag er skoleskibene de eneste, der repræsenterer sejlskibene.

Hvis det er en forening eller organisation, der bestiller et kirkeskib hos en specialist, og det er med ophængning i en bestemt kirke for øje, så ved specialisten eksempelvis, at skroget skal være underdimensioneret og rigningen overdimensioneret, da skibet skal ses nede fra.

En anden form for "Votivgave" kan man opleve ved Bajkalsøen i Sibirien, ca. 5000 km. øst for Moskva.

Bajkalsøen er verdens største og også den dybeste sø (1650 m.), hvor der kan opstå nogle meget kraftige uvejr, der i givet fald kan få atlanterhavsskibe til at kæntre. Ifølge legenden var en velhavende købmand ude at sejle på søen, og et pludseligt uvejr gjorde, at han tvivlede på, at han overlevede. Han lovede sin gud at han ville bygge en kirke i den lille landsby "Listwjanka" ved søens søndre ende. Der ligger i dag den yndigste trækirke som resultat af hans løfte.

Vi har to forskellige begreber, der hedder kirkeskib.

Det ene begreb er det ovenfor omtalte. Det andet begreb er selve kirkebygningen.

Rent arkitektonisk har vi nogle hovedbegreber som følger: Romansk, gotisk, renæssance, barok, rococco, ny klassicisme osv. Den romanske kirke er en videreførelse af den romerske "Basilica".

I Danmark er langt størstedelen af kirkerne een-skibede.

Det ældste kirkesprog er græsk, hvilket hænger sammen med, at kristendommen vandrede fra Palæstina over Lilleasien til Grækenland og videre til Rom.

Ved oversættelsen fra græsk til latin opstod den fejl, at man betegnede kirkebygningen som "Skibet".

Det vil altså sige, at man hænger kirkeskibet op i skibet.

Kvindeligt Marinekorps Musikkorps.

Tuborg reklamen "Hvad er det .... der gør livet lidt grønnere?" - kan vi omformulerer til: "Hvad er det , som gør livet lidt festligere?" Det er Kvindelig Marineres Musikkorps!

Ved jubilarstævner, byfester, indvielser af marinestuer, Nordisk orlogsstævner, militære arrangementer og utallige andre situationer, møder vi det velspillende musikkorps. De er populære repræsentanter for hjemmeværnet og den øvrige del af forsvaret. Musikkorpset hører under hjemmeværnet (tjenestestedskorpset) og er mere end 40 år gammelt. Alle i musikkorpset er frivillige, der mødes en gang om ugen for at træne og indøve nye numre. Efter tilskyndelse fra Brøndby Marineforening, adopterede Brøndby Kommune musikkorpset i 1991. Ved samme lejlighed fik musikkorpset tildelt sin egen fane af Danmarks Samfundet.

Musikkorpset har i videst muligt omfang tilgodeset Brøndby Marineforening, med deres velklingende toner. Det er så håbet, at Brøndby Kommune i højere grad udnytter adoptionen og bruger musikkorpset i "bybilledet".

(Vi vil glæde os til gensynet med kvindelig Marineres Musikkorps, når vi fejrer vort jubilæum.)

Nordisk Orlogsstævne.

Ved de militære Kammeratskabsforeningers Stævne (omfattende alle tre værn) i 1977 i Ystad, ærgrede det Marineforeningens landsnæstformand, Torben Jensen at marinerne kun havde 5-6 pladser. Landsformand for Flottans Männ, Frederik Taube, efterlyste også flere pladser og luftede derfor tanken om: "Marinernes eget nordiske stævne".

Med Torben Jensen i spidsen udarbejdedes således et program for et Nordisk Orlogsstævne. Første stævne blev afviklet i Danmark i juni 1980 på Søværnets Eksercerskole i Auderød.

Alle 100 pladser var besat af begejstrede og medlevende deltagere. Ingen tvivlede om, at Nordisk Orlogsstævne var kommet for at blive.

I 1982 mødtes man i Göteborg, hvor afdelingen for Flottans Männ stod for afviklingen.

Uforglemmelig var sejladsen til Marstrand og marchen i Göteborg på Flaggans dag d. 6 juni.

Norges Orlogsforbund var arrangør i 1984. Stævnet fandt sted på fæstningen Norske Løve i Horten. Strålende var gensynet med marinekammeraterne og besøget på Oscarsborg, med sine udstrakte kassematter og store kanoner.

Finland stod for tur i 1986, og Laivaston Kiltary afviklede stævnet i Helsingfors på øen Suomenlinna. Denne ligger i indsejlingen til byen og rummer sømilitær forlægninger og skoler. Med interessante besøg og godt samvær stod Finnerne for et meget fint stævne.

Alle fire Nordiske lande har nu været besøgt to gange. I juni 1996 begynder så 3. runde, hvor Danmarks Marineforening afholder IX Nordiske Orlogsstævne, med indkvartering på Hvorup kaserne i Nørre Sundby.

Formålet med stævnerne er, at være til gensidig inspiration, via vor fælles interesse for søværn og forsvar, fremme af personlige venskaber og give orientering om livet og forhold i de respektive lande.

Kontakten ved stævnerne har udmøntet sig i, at nogle flere afdelinger har fået venskabsforeninger i de Nordiske lande.

For Brøndbys vedkommende er Malmø vor venskabsforbindelse, der er blevet udbygget yderligere ved afdelingens altid store repræsentation ved de Nordiske Orlogsstævner.

Jubilarstævner.

Det første stævne blev afviklet på Holmen før Marineforeningen blev stiftet. I 1910 fandt tidligere orlogsgaster boende i København, at det kunne være hyggeligt, at mødes med kammeraterne, der var indkaldt i 1885. Der blev samlet 40 mand på Holmen. De besøgte Orlogsværftet og Fregatte Fyn, hvor man fik skibsøl fra fad. Dagen blev fortsat med en munter fest i Prins Wilhelms Palæ, og sluttede meget senere end planlagt.

Næste stævne fandt sted i 1913 på foranledning af Fr. Christensen, Roskilde, der sendte invitation til de 900 mand, som havde meldt sig til tjeneste på "Dannebrog" i april 1888.

Man fik samlet 75 mand, der på dagen besøgte "Olfert Fischer". Man blev fragtet til Toldboden, for herefter at marchere til Københavns Rådhus med rundvisning for alle.

Efterfølgende spiste man i Witmars lokaler, suppe- steg- dessert og kaffe for 4 kroner.

Denne sammenkomst var med til at sætte skub til stiftelsen af Marineforeningen.

I 1914 stod Marineforeningen for stævnet, der dog ikke blev den helt store succes. Siden da har Marineforeningen hvert år afholdt jubilarstævne, der alle - med en undtagelse - har været afholdt på Holmen.

Undtagelsen fandt sted i 1944, hvor Holmen ikke var tilgængelig. Derfor mønstrede 260 mand på Toldboden. Efter flaget var ført til fløjen og landsformanden havde skridtet fronten af, besøgtes Frederik d. VI's værelse i Asiatisk Pakhus. Frokost spiste man på Fregatten Jylland, og middag blev indtaget i studenterforeningen.

I en periode samledes man på Holmen, og sluttede dagen med middag på eksercerskolen i Auderød. Denne afvikling blev for dyr og anstrengende, hvorfor man fremover afholdte hele stævnet på Holmen, indenfor en overskuelig tidsramme.

For mange tidligere orlogsgaster er stævnet en årlig tilbagevendende begivenhed. Stævnet er for julilarer, men da alle er lige velkomne, har mange kunne mødes hvert år og få sig en god stund med gamle marinekammerater.

I mange år er stævnet blevet afviklet på søndagen nærmest den 29. august.

Man samles ved Værfsbrovagten og lægger krans ved mindestenen. Efter mønstring i gymnastikhuset, er der hilsner fra Søværnet og Marineforeningen.

For god skydning og godt kammeratskab, får to orlogsgaster så tildelt Admiral Carstensens mindebægre, et par sange afsynges, hvorefter der er tid til en tiltrængt ølpause.

Efter besøg ombord i en af flådens enheder, sluttes dagen af med Holmens berømte biksemad, der uden problemer glider ned.

Jubilarstævnet i 1993, 50-året for flåden sænkning, sprængte alle rammer med 450 deltagere. Her i 1995 gør forholdene på bl.andet Søofficersskolen, at der kun var plads til 160 mand. Mange fra Brøndby afdeling har sat sit præg på stævnet, gennem årene.

Stående fra venstre:

Best.medl.: Knud Truelsen, Best.medl.: Sven Søemod, Skyttelav observatør: Karl Momsen, Best.medl.: Ole Svendsen, Best.supleant: Frank Urban

Siddende fra venstre:

Næstformand: Michael Pedersen, Sekretær: Jeffrey Drouin, Formand: Gert Larsen, Kasserer Kaj Urban, Best supleant: Tommy Gregersen