Formanden har ordet

Foråret stormer derudaf, og vi er alle blevet mere informerede om hvordan vores forsvar har det.
Meget interessant, og forhåbentligt bliver det nu bedre.

Vi i bestyrelsen er i fuld gang med at få tingene på skinner, og vi har som skrevet, planer om flere sommergrillaftener på gården - nærmere info i næste udgave af STS.

I maj måned, nærmere bestemt den 15. kl. 19:00 vil der være åbent på gården, og emnet denne aften er introduktion af vore ”faste” rutiner for vore nye og gerne rutinerede medlemmer. Vi vil fortælle om, hvorfor vi gør de ting vi gør, traditioner og rutiner og betydningen af Skæpperær og vores faste skaffeliste og ikke mindst vigtigheden af vore frivillige hjælpere og vigtigheden af tidlig tilmelding til vore arrangementer.

I den anledning skal jeg huske at gøre opmærksom på at der jo er lørdagsåbent på gården den 6. april, hvor det står i påskens tegn.

Husk at melde jer til, hvis det har jeres interesse, vi har også annonceret vore lørdagsåbent på Danmarks Marineforenings hjemmeside, så vi kan udbrede kendskabet om os til nærliggende foreninger.

Det er faldet i mit lod at koordinere vore frivillige hjælpere til bl.a. lørdagsåbent og andre af os afholdte arrangementer. Så hvis nogen har lyst til at give en hånd med ved disse arrangementer, vil jeg gerne høre derom. Alle er velkomne til at tilbyde deres hjælp; der er brug for både barpassere, køkkenhjælp og hjælpere på gulvet. Jeg kan kontaktes på mail eller mobil, begge dele står i bladet.

Jeg glæder mig til vi mødes i foreningen igen. Vel mødt!