Medlemmernes omtaler af bibliotekets værker

Bremerholms Kirke og Holmens Menighed gennem 3 århundreder.
Udgivet 1920. Udover en meget omhyggelig gennemgang af kirken og kapellet er der en virkelig god beskrivelse med kort af Bremerholm og dens mænd.

Minestrygeren SØRIDDEREN.
Findes på kassettebånd, optaget fra DR. Minestrygeren SØRIDDEREN blev den 10 marts 1943 erobret af danske frihedskæmpere, der tvang besætningen til at sejle dem til Sverige.

Navigatørernes bog.
Er udgivet i 1938. Indeholder 3710 bibliografier med 2870 billeder af næsten samtlige aktive og passive danske navigatører, og giver et kort resume af deres uddannelse, ligesom den fortæller lidt om tiden både før og efter navigationsskolen.

Danmarks Flåde 1934.
Ud over materielbeskrivelser er der levnedsbeskrivelse af det personel, der var ansat i Søværnet og Søværnsinstitutioner i 1934 (også meget civilt personel.). De fleste beskrivelser er med billeder.

13 gode historier fra Mariager fjord.
Blandt andet Tyske mini Ubåde, danske Ubåde i Mariager fjord, ”Sådan husker jeg” af         ”Blikøje ” . (Vort medlem nr. 667 Henning Vestergaard Nielsen).

Øst og vest under kongeflag.
En usædvanlig erindringsbog om livet til søs før 2.Verdenskrig, men det er også skarpe og eftertænksomme erindringer og minder om afmagt og ydmygelse i forbindelse med den tyske besættelse.

Vordingborg under besættelsen.
Anmeldelse af Jørgen Strange Lorenzen bog.
Denne bog er en dybt personlig skildring af forfatterens erfaring under nazismens fremmarch i Danmark før og under krigen. Især de tyske soldaters indmarch 9 april 1940 skærpede forfatterens ønske om at blive søofficer i Den Danske Marine. Oplevelsen den 29 august 1943 på Holmen bevirkede at forfatteren selvsagt følte det som et kald, at deltage i illegalt arbejde, især sabotagearbejde blev en livsstil. Ved læsningen af denne bog følger man forfatterens sabotagegruppe i arbejdet, samt beskrivelser af de enkelte i gruppen under dennes med- og modgang. Alt set ud fra forfatterens erindring og vurdering af forløbet. Dette giver en virkelig troværdig og stabil personlig skildring af situationerne. Forfatteren indskyder mange interessante episoder med tilknytning til og baggrund for bogens kapitler, således at læseren får større indblik i forfatterens personlige forhold.
Bogen giver et godt øjebliks indtryk af krigens sidste år og befrielsen, samt kort tid derefter. Denne bog giver sandsynligvis det bedste indtryk af en generations offervilje for deres land i nød, samt hvorfor en ny generation voksede op med mod på det danske totalforsvar med ønsket om: Aldrig mere en 9 april.
Jeg kan anbefale den ældre generation, at læse denne bog tænksomt igennem, især hvis man var barn eller meget ung under krigen, vil erindringen vælde op i en selv, for mange af skildringerne kunne være sket overalt i landet og ikke kun i Vordingborg.
Yngre generationer vil med fordel kunne læse bogen, som en historisk selvbiografi, stemningen fra krigens tid vil de nok ikke kunne opnå.
Tak for en god og tænksom bog.
Kaptajnløjtnant Carl Jørn Simonsen født 8/6 1929. Stor dreng under krigen, nu medlem nr. 627 af Brøndby Marineforening.

Den glemte modstand.
Anmeldelse af Hans Jørgensens bog.
Nazitysklands besættelse af Danmark 1940-45 er uden tvivl en af de mest afgørende epoker i dansk historie. Besættelsen har affødt hundredvis og atter hundredvis af bøger, skrevet af historikere og mange andre.
Blandt andet af dem, som var en del af den danske modstand mod nazismen. I de senere år er en ny tendens dukket op. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved Danmarks rolle, som en slags allieret samarbejdspartner til tyskerne. Det store flertal af politikere og også befolkningen bakkede op om den samarbejdspolitik, der sparede landet for så mange menneskeliv, mens befolkningerne i lande som Sovjet, Polen og Jugoslavien forblødte under nazismens barbari, og jøderne blev sendt i gaskamrene.
I befrielsessommeren skulle de skyldige danskere straffes. Tyskernes danske kærester, deres utallige danske erhvervsforbindelser og danske arbejdere i befæstningsarbejder eller i den tyske industri blev hængt ud og også i nogle tilfælde straffet urimeligt. Danmark undgik de lange knives nat, men ikke at stemple tusinder af medmennesker uden retfærdighed og rimelig grund.
Danmark glemte også i tide at hjælpe og påskønne den gruppe, som ofrede mest i modstanden. De danske søfolk.
“Den glemte modstand” lader søfolkene og deres pårørende komme til orde nu to menneskealdre efter.
Bogen og denne omtale er skrevet af journalist Hans Jørgensen, der tidligere har taget et overset emne op i bogen “Mennesker for kul”, hvor skæbner blandt de mere end 100.000 tysklandsarbejdere blev gjort synlig.

Thue og hans tid.
Skrevet af Dorthe Petersen.
Skæbner, oplevelser og hverdag under Danmarks besættelse 1940-45.
Udgivet af Esbjergs Byhistoriske Arkiv 1995.

Vi blev reddet denne gang.
Skrevet af Ragnhild Andersen.
Stoffet i dette hefte er samlet af metalarbejderske Ragnhild Andersen og journalist Helge Larsen, der begge som kommunister blev interneret i Vestre Fængsel og Horserød i sommeren 1941, og efter den 29 august 1943 blev deporteret til Stutthoflejren ved Danzig.

 

Fra Leni Ketler har vi modtaget følgende hefte:

En orlogsgast fortæller:

Mine oplevelser i Flåden januar 1953 – marts 1954.

Forord: Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at mine dagbogsoptegnelser og billeder fra min tid i marinen skulle ”offentliggøres” efter 45 år i en skuffe, og kun fordi jeg gik på jagt efter et bestemt billede, og derved fik et gensyn med en spændende periode af mit liv, opstod tanken om at lade mine børn og børnebørn få del i de oplevelser jeg havde dengang, hvilket også min hustru syntes være en god ide. Det viste sig dog, at der var nogle uklare punkter i mine optegnelser, og jeg måtte derfor søge hjælp hos bibliotekar Gunnar Olsen, Marinebiblioteket, og navigationsmester Skjødt Flådestation Frederikshavn. En hjælp jeg hermed takker hjerteligt for. Denne beretning handler om min tid som værnepligtig i flåden, og er ikke nogen personskildring af officerer, underofficerer eller menige. Men forhåbentlig er det alligevel en lille bid af flådens historie. Personlig er jeg glad for, at jeg fik lov til at aftjene min værnepligt i marinen, desværre har jeg, med en enkelt undtagelse, aldrig truffet nogle af mine kammerater fra dengang, men det skal så også nævnes, at bortset fra et par års medlemskab af den lokale Marineforening har mine fritidsinteresser ligget andetsteds.

April 1998. Værnepligtig 3558/572 Frank Erling Horn, årgang 1953.

Anmeldelse af Kaj Urban: En utrolig dejlig bog.

I særdeleshed er beskrivelsen af opmålingsfartøjet HEJMDALs sommertogt til Færøerne og Grønland sommeren 1953 helt utroligt godt beskrevet.

Fra medlem nr. 555 Jørgen Strange Lorenzen har vi modtaget bogen :
” Holmen katastrofen den 23 nov. 1951” skrevet af journalist ved Forsvarets Mediecenter Sune Wadskjær Nielsen.

Jørgen har skrevet følgende på forsiden:

Rødovre 21.feb.2008.

Her har Marineforeningen en ny bog om Holmen Katastrofen.

Jeg er kilden til bogen med min manuskript bog – 4 bind –

af 1. marts 1999.

I september 2005 gjorde jeg alle mine kontakter det klart: ”Nok er nok – en sømand går i land”. Godt nok var der ikke mange der troede på min beslutning. Det blev vist drøftet, at der skulle nedsættes en kommission for at ændre min beslutning. Den stod ikke til at ændre. Jeg gav forfatteren fuldmagt til at arbejde med min bog med det formål at få den udgivet. Uden min assistance. Det kan man godt se – når man læser bogen. Med læselysten i Brøndby Marineforening er der nok ikke mange der får læst den nye bog. Bogen udkommer først den 7. marts 2008.

Bogen kan være lærerig og bør trods alt læses af så mange som muligt. Ingen skal tro at vi ikke vil få ulykker/katastrofer – de vil komme.

Man kan også lære hvor tåbeligt det kan være når samme ministerium ønsker minevåbnet prioriteret som Danmarks højeste opgave et indenfor forsvaret. Vi taler her allerede  fra året 1946. Den kolde krig var under fuld udvikling. Samme ministerium indskærpede – ingen overarbejde – ingen muligheder for udflytning til andet område. Flådestationen inddrager bevogtnings skildvagter fra Minesektionens område. Holmen bliver åbnet for civile arbejder uden legitimation – militært personel skal vise landlovskort. Brandvæsenet på Holmen består nu af en trehjulet cykel med 2 skumslukkere. Alt i besparelsens ånd. Sådan kan jeg blive ved med at nævne forhold der kunne/ville føre til en katastrofe.

Ingen civile skal anklages – i henhold til ministeriel og auditør Purchels  afgørelse. Afgørelsen truffet 5 dage efter katastrofen ? Det var lettere at føre en militær straffesag end en civilstraffesag i henhold til auditør Purchel. Denne påstand findes skriftlig dokumenteret.

Jeg var den sidste person der var oplistet over ledende personel til brug for anklageren og undersøgelseskommisionen. Den udnævnelse holdt jeg resten af min tid i forsvaret dog med langtsomt stigende grader.

Bogen repræsenteres den 7. marts 2008 af Københavns Brandvæsen. Vicebrandchef vil tale ved repræsentationen.

Med venlig hilsen  Jørgen Strange Lorenzen (sign).

Kommentar af Kaj Urban:

En pragtfuld bog med rigtig mange oplysninger.

På side 60 er der et billede af min fætter brandmand Børge Urban der omkom ved katastrofen.

Jeg lå selv i Rønne med ubåden SPRINGEREN. Midt om natten blev jeg vækket med et:” Mød hos chefen”. Fortumlet gik jeg ind til chefen KL Finn Thostrup, der spurgte om jeg var i familie med Børge Urban. Derefter fortalte han mig, at Børge var omkommet og om jeg ville skrive under på et telegram til mine forældre, hvori der stod: ”Alt vel. Er i Rønne. Hilsen Kaj”. Det var heldigvis det første telegram de fik.