NYT FRA BIBLIOTEKET

Peter Maas: ” De forfærdelige timer. Den store ubådskatastrofe”

Fra Karl Momsen har biblioteket modtaget en interessant bog om den US NAVY officer, der forestod den første ubådsredning fra ca. 100 m. dybde. Det skete i 1939 samtidig med udbruddet af 2. verdenskrig.
Den pgl. officer er af dansk afstamning og var en absolut ener. Hans navn var Charles Bowers Momsen. Uanset han var af dansk afstamning blev han kendt i US NAVY under navnet Svensker Momsen.
Svensker Momsen havde udviklet redningsudstyr til netop denne situation på trods af hård modstand fra papirnusserne i flåden. Han havde en dykkerklokke til redningsforsøg, ”Momsen-lungen” som søfolkene kunne bruge ved en opstigning gennem vandet, samt et elitekorps af garvede dykkere. At Momsen var af dansk afstamning tyder dette på:
US NAVY har altid haft total spiritusforbud. Da Momsen i 1920 og 30erne uddannede dykkerne var der jo intet termotøj eller lignende, så de var mere døde end levende, når de stivfrosne kom op fra stor dybde. Momsen ansøgte de højere myndigheder om tilladelse til at give dykkerne en ”royal coffee”? Det var sort kaffe med brændevin i. Den kender i hvert fald jyderne..
Under 2. verdenskrig var han bl.a. eskadrechef for 2. ubådseskadre i Stillehavsflåden, senere fik han kommandoen over SOUTH DAKOTA, der var flagskib i Stillehavsflåden.
Momsen blev viceadmiral, men måtte pga. sygdom lade sig pensionere i 1955 og han døde af kræft den 25 maj 1967.
Den 19 september 2000 bekendtgjorde flådeminister Richard Danzig officielt, at US NAVY døbte en missildestroyer USS MOMSEN.
Det er altså ikke vores Momsen, de opkalder skibet efter, men han er i gang med at undersøge slægtsforholdene.

Kaj Urban

Bøger og hæfter (Biblioteksliste)
Supplement til boglisten
Tidsskrifter, videoer m.m.
Arkiv (dubletter af bøger m.v.)
Medlemmernes omtaler af bibliotekets værker