Januarmødet 2018

Så startede et nyt år i Marineforeningen og som sædvane blev der til januar mødet serveret dagens fisk og franskbrød med stærk/mild ost.

Formanden bød velkommen til medlemmerne og til foredragsholderen Kaj Vittrup.

5 personer blev optaget ved dette møde og det var:

Carol Ann Thrane som kunne fortælle at hun var uddannet Radiotelegrafist og havde sejlet i Dansk Esso og i Lauritzen. Hun gik på pension sidste år efter 32 år i forsvaret.

Steen Bagge havde havde sejlet 5 år i Mærsk og fra 1972 til 1981 havde han været i Søværnet. Han skiftede til hæren for at kunne blive udsendt i Nato regi og tilbragte 4 år i Rendsburg. Arbejder nu i pensionsbranchen.

Jørgen Lund-Ertel er uddannet Radiotelegrafist - sejlet 10 år i Skou og er nu i forsvaret på 31th år.

Kurt Pedersen startede i Søværnet i 1964 hvor han blandt andet havde sejlet på minelæggeren Fyen og haft en 2 ugers "karriere" som frømand. Er uddannet som bygningssnedker.

Bent Pedersen havde ikke været i Søværnet men havde haft relation til søværnet via jobbet med DeMars. Har arbejdet med IT for forsvaret siden 1986. Oprindelig var han uddannet som Maskiningeniør. Leger også med tog i kælderen.

De nye medlemmer blev som sædvanlig orienteret om marineforenings emblem og de symboler det indeholder.

Formanden orienterede om at der var kommet et udspil fra kommunen vedrørende leje af marinegården og at det emne ville blive taget op på admiralforsamlingen.


Månedens jubilarer var 2 gange 25 års jubilæum. 639 Klaus Kjeldsen og 640 Kurt Pettersson og et 10 års jubilæum 808 Dennis Kristensen.

 

 

 

 


Formanden gjorde opmærksom på at da der havde været godt salg i marineforeningsjakkerne, var det en god ide hvis man skrev sit navn i jakken så kunne man undgå af få den forkerte jakke med hjem.

Jens Ole Løie Jensen fik ordet og fortalte at han havde være til kur og havde overbragt marineforeningens nytårshilsen til vores æresformand Kronprinsen. Jens Ole bragte en hilsen med tilbage.

Inden vi drak "Dronningens skål" så fik Henning Aadorf, Søren Andersen og Frank Urban ordet.

Skyttelav formand Henning Aadorf kaldte 639 Klaus Kjeldsen op på broen og gav ham en flaske vin i anledning af jubilæet.

Der havde været juleafslutning med 35 gæster til gløgg ,æbleskiver og ubådsspil.

Mandag den 8. opstart 15. og 29 .er hjemmebaneskydning så husk at møde op. Den 22. er der garderskydning.

Der er MF Banko den 15. februar og salg af billetter er startet. Skydekort kan også købes nu.

17. og 18 marts er der Landskytte stævne i Nyborg. 16 januar er sidste frist hvis man ønsker værelser på Nyborg strand.
Flere informationer efter medlemsmødet.

Søren Andersen reklamerede for en bustur til Ærø i april. . Flere informationer kan ses i Så Til Søs.
Frank Urban orienterede om at der var BMMV march den 10. februar og at ruterne var på hhv. 7, 14 og 21 km. I øvrigt efterlyste han nytårshatte i år. Der var kun 2 medlemmer der havde taget en sådan på.

Efter middagen, der som sædvanlig, var veltillavet holdt chefpolitiinspektør Kaj Vittrup et meget spændende foredrag om hans utallige udsendelser til uro områder rundt om i verdenen.